”Grundstenen i videnskabelig tænkning er ikke andet end en raffinering af hverdagstænkning” (citat Albert Einstein). Derudover handler videnskabelig metode grundlæggende om at finde en holdbar og effektiv måde at generere viden på.
Der findes forskellige tilgange af metode - kvalitativ, kvantitativ og komparativ. Hver metode har sine fordele og ulemper, og hvis man kan finde ud af at kombinere de forskellige, opnår man ofte et langt bedre og mere validt resultat. Det kan lyde svært, og det er da også her, de høje karakterer ligger gemt, men så er det heller ikke værre.
Alle metoder kan bruges i alle typer videnskab. Eksempelvis kan naturvidenskaberne bruge en metode fra de bløde videnskaber (den kvalitative) - ligesom humaniora og samfundsvidenskaberne kan bruge en metode, der er populær i de hårde videnskaber (den kvantitative).
Hvis først du forstår forskellen på de tre tilgange, er det meget let at omsætte til praksis og derefter implementere i din opgave. Husk på det altså ikke er genier, der får 12 – det er bare studerende, der har formået at skrive en god opgave og opfylde alle kravene. Det kan du også…
Grundlæggende kan alt undersøges ved hjælp af to forskellige videnskabelige metoder: den kvalitative og den kvantitative. Derpå kan det eksempelvis sammenholdes med anden forskning via den sidste tilgang - den komparative metode.
“You can't produce a baby in one month by getting nine women pregnant"
Husk altid at forholde dig kritisk til styrker og svagheder ved de specifikke metoder og begrunde, hvorfor de valgte tilgange har været fordelagtige til netop din opgave/undersøgelse. Man kan, som nævnt ovenfor, sagtens bruge alle tre typer:
… Kvalitativ metode
Kvalitativ (huskeregel: kvalitet = undersøgelse i dybden) metode dækker over en fællesbetegnelse for undersøgelsesmetoder, der undersøger i dybden – såsom semistrukturerede interviews, deltagerobservationer og fokusgruppeinterviews. Metoden rummer muligheder for at opnå viden om forhold, der er svære at kvalificere og måle. Derudover er metoden oftest induktiv, konstruktivistisk og fortolkende. Fordelen herved er, at man kan opnå stærk validitet. Ulempen er, at generaliserbarheden desværre ofte er lavere end ved den kvantitative metode. Den kvalitative metode fokuserer således mindre på årsagssammenhænge, men mere på hvordan mennesker opfatter verden og hvilke faktorer, der betyder noget for vores handlinger. Derved giver denne metode en anden og unik indsigt i personers liv, end hvad man kan få adgang til i de store overordnede undersøgelser.
… Kvantitativ metode
Kvantitativ (huskeregel: kvantitet = mængde) metode dækker over, at man indsamler en stor mængde materiale, således sammenhænge og tendenser kan aflæses. Samtidig kan man kortlægge/måle udbredelser af folks holdninger m.m. Metoden er især kendt fra meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser, hvilket heldigvis er relativt nemt at indsamle den dag i dag qua de sociale medier. Hvis man så samtidig kan omdanne resultaterne til en tabel, statistik m.m., er det endnu mere optimalt. Denne metode kan således bruges til at se udbredelsen af mønstre, holdninger og handlinger, som er repræsentative for et givent segment. Det er derfor også ofte resultater fra kvantitative data, der kaldes for ”repræsentativ”.
… Komparativ metode
Den komparative (huskeregel: ”compare” = sammenlign) metode benyttes til at sammenligne forskellige undersøgelser eller cases, således der opnås større forståelse. Målet er at finde ligheder og forskelle, som kan forklare bestemte forhold. Fordelene ved denne metode er blandt andet: ny viden og ny indsigt, større forståelse - og så er metoden ofte ikke særlig tidskrævende, da det er allerede-eksisterende data, der sammenlignes (altså kvalitative eller kvantitative). Ulemper ved metoden er: at metoden ofte afhænger af egne eller andres undersøgelser (igen, kvalitative eller kvantitative), det kan samtidig være svært at finde cases, der er sammenlignelige. Men den komparative metode har i takt med den øgede globalisering vundet større og større indpas i især samfundsvidenskaberne.
What to use?
Ja, hvilken tilgang skal du så lige vælge? Det afhænger selvfølgelig altid af emnet, mængden af ressourcer m.m. Spørg derfor altid din vejleder om råd – det er derfor, han/hun er der.
Det var et lille skriv om de tre tilgange til videnskabelig metode. God fornøjelse med at omsætte det til noget, der passer til netop dit emne og/eller undersøgelse. Ved tvivl er du som altid velkommen til at tage kontakt via formularen her på hjemmesiden.
For flere tips og tricks følg med på vores Instagram og Facebook, hvor du løbende får inspiration og mulighed for at deltage i fede konkurrencer.