top of page

Ydelser

Studiekorrektur

Vi er eksperter i at læse korrektur på studieopgaver og afhandlinger på alle uddannelser og alle niveauer. Hos sikkerkorrektur.dk får du derfor ikke kun deluxe-korrektur til fornuftige priser – du får også feedback på ting som opgavens røde tråd, formalia, layout, videnskabelig metode etc. Samtidig markeres alle rettelser med særlige korrekturtegn, så du selv kan se de forskellige rettelser og kommentarer. Endvidere får du et separat og individuelt udformet dokument med forklaringer på rettelser samt kommentarer og gode råd. Det lyder måske for godt til at være sandt – men det er det altså ikke. Se bare, hvad vores kunder siger under ’udtalelser’. Vi hjælper også gerne dig og tilbyder gerne gratis prøvekorrektur.

Erhvervskorrektur

Erhvervskorrektur er en sikker investering i din forretning. Hos sikkerkorrektur.dk ved vi nemlig, hvor meget det betyder for salg og branding, at en virksomhed ikke opdaterer med stave- og slåfejl. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Børsen.dk, at hele 42% af de adspurgte får en negativ opfattelse af et brand, som opdaterer med stave- og grammatikfejl. Fejlene opfattes som sjusk, dovenskab og mangel på grundighed/troværdighed, som ikke ligefrem tiltrækker kunder.

Samtidig ved vi fra kunderne, og af erfaring, hvor svært det kan være at vide, hvor man skal starte og slutte. Derfor tilbyder sikkerkorrektur.dk korrekturlæsning af højeste kvalitet til alle – hvad enten der er tale om content marketing, hele hjemmesider, salgskataloger, artikler m.m., så er vi de rette til at løse opgaven. Vi sætter en dyd i fleksibilitet og at overholde deadlines. Brug os også gerne som sparringspartner, da vi har ekspertise indenfor blandt andet SEO, branding og sociale medier generelt. Vi ser frem til at høre fra dig/jer.

Tekstforfatning

Ord har magt, men magter du dem? Med ordet i sin magt, kan man få alt til at ske - groft sagt.
Denne erkendelse har vi for længst nået hos sikkerkorrektur.dk, samtidig ved vi af erfaring, at det langt fra er alle, der kan/vil skrive tekster, der sælger, informerer, genererer trafik osv. Vi er gode til ord, så her er du derfor garanteret knivskarpe tekster, som opfylder netop dine og/eller virksomhedens ønsker. Ydermere er al tekstforfatning hos os inkl. forudgående research.
Content marketing er efter vores mening defineret som ”Godt indhold, der sælger”. Via dette indhold skabes en værdifuld relation mellem kundemålgruppen og netop din forretning. Vi hjælper således med at øge den online tilstedeværelse samt øge virksomhedens salg via interessant indhold og velskrevne tekster, som søgemaskinerne elsker - og som skaber trafik. Ta’ kontakt i dag for at høre, hvad vi kan hjælpe dig/jer med.

Korrektur af udgivelser

Det er et faktum, at man som forfatterspire har større chance for at blive taget seriøst af et eventuelt forlag, hvis sproget og formen på udkastet er i orden. Samtidig er det et faktum, at langt de fleste korrekturlæsere af udgivelser desværre ofte tager overpris. Dette vil sikkerkorrektur.dk gerne gøre op med. Derfor tilbyder vi kompetent korrekturlæsning og sproglig sparring til fornuftige priser. Vi sætter både en ære i at få lov at læse med samt ikke mindst at komme med en velfunderet og konstruktiv feedback.

Se gerne vores udtalelser og ta’ endelig kontakt for et uforpligtende tilbud samt muligheden for gratis prøvekorrektur.

Oversættelser

Både som privat og erhverv kan det være svært at finde velkvalificerede oversættere til netop det sprog, du søger - samtidig med en rimelig leveringstid. Dette problem ønsker sikkerkorrektur.dk selvfølgelig at løse. Derfor har vi indgået samarbejde med et af Danmarks bedste tolkebureauer, som blandt andet har statsautoriserede tolke, hvorfor vi stolt kan tilbyde oversættelser til/fra over 40(!) forskellige sprog.
Korrekturlæsning er selvfølgelig også inkluderet i prisen. Så hvad enten der er tale om korte salgstekster på Instagram eller længere tekster, er vi stedet at gå til.

Korrektur af ansøgninger

Når man søger job, handler det i første omgang om at komme til samtale. Derfor er jobansøgningen og tilhørende CV af afgørende betydning. Her er vi eksperter. Med mange års erfaring har sikkerkorrektur.dk således ikke kun kompetencer til at give sproglig feedback – men også konstruktiv og brugbar respons på selve udformningen af ansøgningen. Vi har hurtig leveringstid og overholder altid deadline.
Ved indsendelse til korrekturlæsning er du hos sikkerkorrektur.dk desuden meget velkommen til at vedhæfte eventuelt link til jobannoncen, således vi også kan vurdere, om du besvarer denne i tilstrækkelig grad i et jævnbyrdigt sprog etc. Korrekturlæsning af ansøgninger er ofte godt givet ud, da det er en investering i din fremtid. Samtidig kan du ofte sende ansøgningen ud til flere steder, blot med små justeringer. Se gerne kundernes udtalelser her på siden. Vi glæder os til at høre fra dig.

Abonnementsordning (inkl. SEO og SoMe)

Flere og flere virksomheder og iværksættere har jævnligt brug for korrekturlæsning og/eller tekstforfatning til sociale medier. Derfor har vi hos sikkerkorrektur.dk skabt muligheden for en abonnementsordning.

Ved at bruge markedsføring på Instagram 'korrekt' gik vores egen hjemmeside faktisk fra en placering på side 28 på Google til side ÉT på blot fem måneder, da man via Instagram kan få flere besøgende ind på selve hjemmesiden, hvilket tæller op i Googles algoritme. Hvis hjemmesiden så samtidig indeholder godt content, bliver de besøgende på sitet i længere tid, hvilket igen tæller op i algoritmen. 

Inkluderet i abonnementet for korrekturlæsning er følgende:

  • Op til 3 opslag til SoMe pr. uge. 

  • Eksklusiv adgang til e-bogen ”Sådan får du succes på Instagram”, som blandt andet indeholder 50 konkrete tips og en effektiv handlingsplan.

  • Grundig analyse af netop din virksomheds Instagramprofil, hvor du får feedback på, hvad du gør rigtigt og hvad du kunne gøre anderledes (med fokus på blandt andet engagementsrate, geo-targetting, organisk reach og responsrate)

  • Mulighed for shoutout (reklame) via vores profil på Instagram @sikkerkorrektur.dk

  • Dag-til-dag-levering (dog ikke garanteret i weekender, ferier og helligdage - medmindre dette er aftalt på forhånd)

  • 15% på alle andre ydelser (oversættelser er undtaget)

Der er intet oprettelsesgebyr eller bindingsperiode. Du kan således opsige fra dag til dag (fornyes d. 1 hver måned). 

 

Prisen er 875,- ex. moms. pr. måned.
 

 

Inkluderet i abonnementet for tekstforfatning er følgende:

  • Op til 3 opslag til Instagram pr. uge inkl. forudgående research, billeder og relevante tags og hashtags.

  • En times aktivitet pr. uge (hvis du ønsker, vi skal have adgang til/mulighed for at styre selve kontoen)

  • Eksklusiv adgang til e-bogen ”Sådan får du succes på Instagram”, som blandt andet indeholder 50 konkrete tips og en effektiv handlingsplan.

  • Grundig analyse af netop din virksomheds Instagramprofil, hvor du får feedback på, hvad du gør rigtigt og hvad du kunne gøre anderledes (med fokus på blandt andet engagementsrate, geo-targetting, organisk reach og responsrate)

  • Mulighed for shoutout (reklame) via vores profil på Instagram @sikkerkorrektur.dk

  • 15% på alle andre ydelser (oversættelser er undtaget)

Der er intet oprettelsesgebyr eller bindingsperiode. Du kan således opsige fra dag til dag (fornyes d. 1 hver måned).

Prisen er 1425,- ex. moms. - pr. måned.
 

Hvis du har specifikke ønsker til abonnementsordningen, er der ofte mulighed for individuel tilpasning. Tag blot kontakt via formularen.

Instagramanalyse

Dette er måske den bedste investering, du kan gøre ift. markedsføring på Instagram.

Her får din profil nemlig den helt store tur. 

  • Vi analyserer indholdet fra ende til anden. Hvad fungerer, hvad gør ikke? Hvad kan algoritmen lide - og hvad er no-go? 

  • Du har selvfølgelig mulighed for at spørge ind til det fremanalyserede.

  • Samtidig får du eksklusiv adgang til e-bogen ”Sådan får du succes på Instagram”,  som blandt andet indeholder 50 konkrete tips og en effektiv handlingsplan.

  • Vi giver derudover et bud på en markedsføringsstrategi målrettet netop din virksomhed.

Prisen er et engangsbeløb på 675,- ex. moms.

Korrektur af hele hjemmesider

Denne ydelse er ren win-win. Her garanterer vi nemlig at finde fejl på din hjemmeside – ellers er det gratis. Det vil altså sige, at du enten får elimineret alle fejl på hjemmesiden, hvilket øger virksomhedens troværdighed og brandets ansigt udadtil, eller så får du altså ydelsen uden beregning.

Kontakt os for et konkret tilbud på netop din hjemmeside.

bottom of page